En nylig befolkningsbaseret kohorteundersøgelse offentliggjort i *CMAJ* har afsløret kritisk indsigt i de farer, som patienter, der forlader hospitaler, før de har afsluttet deres medicinske behandling, står over for.
Undersøgelsen blev gennemført i British Columbia, Canada, og brugte administrative sundhedsdata fra over 189.000 hospitalsindlæggelser mellem 2015 og 2019. Den undersøgte specifikt patienter, der forlod hospitalet for tidligt, og de resultater, de stod over for i de 30 dage, der fulgte efter deres afgang. Undersøgelsen viste især, at risikoen for overdosis var markant højere blandt dem, der forlod hospitalet, før de havde afsluttet deres behandling.
Af de analyserede hospitalsindlæggelser forlod 6440 patienter (3,4 %) hospitalet, før de fik en lægeanbefalet udskrivelse. Blandt disse patienter oplevede 183 en overdosis inden for de første 30 dage - ti gange så mange som blandt dem, der blev udskrevet som anbefalet af deres læger. Undersøgelsen viste en stærk sammenhæng mellem BMA-udskrivninger og dødelige eller ikke-dødelige overdoser, hvor den justerede hazard ratio viste en 58 % højere risiko for overdosis sammenlignet med patienter, der fulgte lægens råd.
Årsagerne til, at patienterne valgte at forlade hospitalet tidligt, varierede, herunder underbehandlede smerter, dårligt håndterede opioidabstinenssymptomer og psykologisk stress. Disse faktorer kan føre til, at patienter - især dem, der tidligere har haft stofmisbrug - får tilbagefald til stofmisbrug, hvilket øger deres sårbarhed over for overdosis. Undersøgelsen fremhæver kompleksiteten i håndteringen af stofbrug i medicinske omgivelser og de udfordringer, hospitalerne står over for, når de skal sikre, at patienterne gennemfører deres behandling.
Desuden tyder undersøgelsens resultater på, at BMA-udskrivning ofte er en markør for underliggende sociale problemer, såsom hjemløshed og mentale sundhedsproblemer, som forværrer de medicinske risici. Patienter, der blev udskrevet tidligt, var ofte yngre, mænd og havde en højere forekomst af psykiatriske lidelser og stofmisbrug. Forskningen tyder på, at forstyrrelser i adgangen til opioidagonistbehandling (OAT) eller abstinensbehandling under længerevarende hospitalsophold kan reducere stoftolerancen og forværre risikoen for overdosis, når patienterne genoptager deres stofbrug, når de forlader hospitalet.
Forfatterne opfordrer til øjeblikkelige forbedringer i hospitalsplejen for patienter med risiko for BMA-udskrivning, især dem med stofmisbrugsforstyrrelser. De foreslåede tiltag omfatter sikring af adgang til OAT under indlæggelsen, bedre smerte- og abstinensbehandling samt kulturelt sikker lægebehandling for at minimere det stigma, der ofte fører til for tidlig udskrivning.
For at reducere risikoen efter udskrivelsen anbefaler undersøgelsen flere strategier, som f.eks. at udlevere naloxon-sæt til hjemmebrug, forbedre opfølgningen efter udskrivelsen og udvide adgangen til overvåget forbrug. Undersøgelsen understreger også behovet for opsøgende arbejde fra sundhedspersonalets side efter udskrivelsen for at reducere forekomsten af overdoser i denne sårbare befolkningsgruppe.
Undersøgelsens resultater er særligt aktuelle, da British Columbia fortsat kæmper med en overdosis-krise, der forværres af udbredelsen af fentanyl på det illegale stofmarked. Ved at identificere BMA-udskrivning som en vigtig risikofaktor for overdosis giver denne forskning afgørende data til udvikling af målrettede interventioner for at beskytte patienter, der ellers kunne stå over for livstruende konsekvenser kort efter at have forladt hospitalet.
Undersøgelsen fungerer som en opfordring til sundhedssystemerne om at forbedre udskrivningspolitikkerne og tilbyde mere omfattende støtte til patienter, der kæmper med stofbrug og andre sociale sundhedsdeterminanter.
For yderligere læsning kan man få adgang til hele undersøgelsen her (clearnet).
