Indledning.
Hovedformålet med denne forskning er at evaluere muligheden for at bestemme de vigtigste lægemidler i biologiske væsker ved hjælp af offentligt tilgængelige ekspresmetoder derhjemme. Denne artikel besvarer følgende spørgsmål.
- Afslører apotekets test for $3-20 virkelig det faktum, at man bruger de deklarerede stoffer? (Klassiske kombinerede teststrimler indeholder skalaer til bestemmelse af amfetamin, metamfetamin, kokain, marihuana, opiater).
- Kan disse teststrimler være nyttige til Alpha-PVP og Mephedron? (Der findes ingen specialiserede tests på apoteker)
Grunden til at bruge den mest almindelige apotekstest, som er nem at købe, er, at forskningen skal være nyttig og have praktisk anvendelse.
Vigtigt: Der kan anvendes andre LFT-sæt med forskellige etiketter, og producentens firma er ligegyldigt, fordi alle testsæt har samme arbejdsmekanisme og er sammenlignelige i effektivitet.
Om LFT.
Lateral flow tests (LFT'er), også kendt som lateral flow immunochromatographic assays eller rapid tests, er enkle enheder, der er beregnet til at detektere tilstedeværelsen af et målstof i en væskeprøve uden behov for specialiseret og dyrt udstyr. Disse tests bruges i vid udstrækning i medicinsk diagnostik til hjemmetestning, point of care-testning eller laboratoriebrug. For eksempel er en graviditetstest til hjemmebrug en LFT, der registrerer et specifikt hormon. Disse tests er enkle, økonomiske og viser generelt resultater på omkring fem til 30 minutter. Mange laboratoriebaserede applikationer øger følsomheden af simple LFT'er ved at anvende yderligere dedikeret udstyr.
LFT'er fungerer efter samme principper som de enzymbundne immunosorbent-assays (ELISA). I bund og grund kører disse tests den flydende prøve langs overfladen af en pude med reaktive molekyler, der viser et visuelt positivt eller negativt resultat. Puderne er baseret på en række kapillære lag, f.eks. stykker af porøst papir, mikrostruktureret polymer eller sintret polymer. Hver af disse puder har kapacitet til at transportere væske (f.eks. urin, blod, spyt) spontant.
Prøvepuden fungerer som en svamp og rummer et overskud af prøvevæske. Når den er gennemblødt, flyder væsken til den anden konjugatpude, hvor producenten har opbevaret frysetørrede bioaktive partikler kaldet konjugater (se nedenfor) i en salt-sukker-matrix. Konjugatpuden indeholder alle de reagenser, der er nødvendige for en optimeret kemisk reaktion mellem målmolekylet (f.eks. et antigen) og dets kemiske partner (f.eks. et antistof), som er blevet immobiliseret på partiklens overflade. Disse mærker målpartiklerne, når de passerer gennem puden og fortsætter over til test- og kontrollinjerne. Testlinjen viser et signal, ofte en farve, som i graviditetstests. Kontrollinjen indeholder affinitetsligander, som viser, om prøven er strømmet igennem, og om biomolekylerne i konjugatpuden er aktive. Efter at have passeret disse reaktionszoner kommer væsken ind i det sidste porøse materiale, vægen, der blot fungerer som en affaldsbeholder.
LFT'er fungerer efter samme principper som de enzymbundne immunosorbent-assays (ELISA). I bund og grund kører disse tests den flydende prøve langs overfladen af en pude med reaktive molekyler, der viser et visuelt positivt eller negativt resultat. Puderne er baseret på en række kapillære lag, f.eks. stykker af porøst papir, mikrostruktureret polymer eller sintret polymer. Hver af disse puder har kapacitet til at transportere væske (f.eks. urin, blod, spyt) spontant.
Prøvepuden fungerer som en svamp og rummer et overskud af prøvevæske. Når den er gennemblødt, flyder væsken til den anden konjugatpude, hvor producenten har opbevaret frysetørrede bioaktive partikler kaldet konjugater (se nedenfor) i en salt-sukker-matrix. Konjugatpuden indeholder alle de reagenser, der er nødvendige for en optimeret kemisk reaktion mellem målmolekylet (f.eks. et antigen) og dets kemiske partner (f.eks. et antistof), som er blevet immobiliseret på partiklens overflade. Disse mærker målpartiklerne, når de passerer gennem puden og fortsætter over til test- og kontrollinjerne. Testlinjen viser et signal, ofte en farve, som i graviditetstests. Kontrollinjen indeholder affinitetsligander, som viser, om prøven er strømmet igennem, og om biomolekylerne i konjugatpuden er aktive. Efter at have passeret disse reaktionszoner kommer væsken ind i det sidste porøse materiale, vægen, der blot fungerer som en affaldsbeholder.
Der findes to typer LFT: direkte og konkurrerende metode.
Den direkte (sandwich) L FT bruger et antistof-tag-konjugat, der er påført en konjugatmembran. Antistoffer, der er specifikke for denne analyt, er immobiliseret på testlinjen, og antiartsantistoffer, der er specifikke for primære antistoffer, er immobiliseret på kontrollinjen. Når prøven, som indeholder et analyseret stof, påføres teststriben, og denne prøve rammer membranen med konjugatet, bindes analytten til AT-tag-konjugatet. Derefter kommer immunkomplekset ind i testzonen, hvor det binder sig til specifikke antistoffer og danner en "sandwich" af Ab-Ag-Ab-tag. Overskydende ubundet konjugat binder sig til antiartsantistoffer på kontrollinjen. Derfor er 2 linjer på teststrimlen et positivt testresultat. Hvisder ikke er noget analyseret stof i prøven, binder konjugatet sig kun til antiartsantistoffer på kontrollinjen og danner én linje på teststrimlen. Den direkte LFT-metode bruges til at detektere forbindelser med høj molekylvægt - vira, herunder HIV; forskellige hormoner (for eksempel i graviditetstests), patogener af infektionssygdomme.
Denkompetitive LFT-metode, der anvendes til bestemmelse af forbindelser med lav molekylvægt, er baseret på konkurrencen mellem analytten og det immobiliserede analyt:bærerproteinkonjugat om et begrænset antal bindingssteder for specifikke antistoffer, der er indeholdt i Ab-tag-konjugatet. Når en prøve, der indeholder analysanden, påføres, bindes den til AT-tag-konjugatet på konjugatmembranen. Derefter passerer immunkomplekset gennem testzonen, hvor analyt:bærerproteinkonjugatet er immobiliseret. Immunkomplekset kan ikke binde sig til dette konjugat på grund af steriske hindringer: forbindelser med lav molekylvægt har normalt én antigenisk determinant, og derfor har antistoffer ét antigenbindingssted, som allerede er optaget af analysanden. Dernæst bindes immunkomplekset af antiartsantistoffer på kontrollinjen. Som følge heraf indikerer fraværet af et farvet bånd i testzonen og tilstedeværelsen af en farve i kontrolzonen, at koncentrationen af analytten i testprøven overskrider dens tærskelværdi for denne test.
Hvis der ikke er nogen analyseret i prøven, binder Ab-tag-konjugatet til Ag:carrier-proteinkonjugatet, der er immobiliseret i testlinjens zone. Ubundet Ab-tag-konjugat kommer ind i zonen på kontrollinjen og bindes der med antiarternes antistoffer. Tilstedeværelsen af to farvede linjer (test og kontrol) er således et negativt analyseresultat.
Det kompetitive LFT-format bruges til at påvise forbindelser med lav molekylvægt, herunder metabolitter af narkotiske forbindelser i urin, oral væske og vævsekstrakter.
Denkompetitive LFT-metode, der anvendes til bestemmelse af forbindelser med lav molekylvægt, er baseret på konkurrencen mellem analytten og det immobiliserede analyt:bærerproteinkonjugat om et begrænset antal bindingssteder for specifikke antistoffer, der er indeholdt i Ab-tag-konjugatet. Når en prøve, der indeholder analysanden, påføres, bindes den til AT-tag-konjugatet på konjugatmembranen. Derefter passerer immunkomplekset gennem testzonen, hvor analyt:bærerproteinkonjugatet er immobiliseret. Immunkomplekset kan ikke binde sig til dette konjugat på grund af steriske hindringer: forbindelser med lav molekylvægt har normalt én antigenisk determinant, og derfor har antistoffer ét antigenbindingssted, som allerede er optaget af analysanden. Dernæst bindes immunkomplekset af antiartsantistoffer på kontrollinjen. Som følge heraf indikerer fraværet af et farvet bånd i testzonen og tilstedeværelsen af en farve i kontrolzonen, at koncentrationen af analytten i testprøven overskrider dens tærskelværdi for denne test.
Hvis der ikke er nogen analyseret i prøven, binder Ab-tag-konjugatet til Ag:carrier-proteinkonjugatet, der er immobiliseret i testlinjens zone. Ubundet Ab-tag-konjugat kommer ind i zonen på kontrollinjen og bindes der med antiarternes antistoffer. Tilstedeværelsen af to farvede linjer (test og kontrol) er således et negativt analyseresultat.
Det kompetitive LFT-format bruges til at påvise forbindelser med lav molekylvægt, herunder metabolitter af narkotiske forbindelser i urin, oral væske og vævsekstrakter.
Enenklere forklaring.
Hvis du ikke forstår det, vil jeg forklare det på en enklere måde. Der er mærkede antistoffer i begyndelsen af hver teststrimmel. På grund af teststrimlens struktur spreder urinen sig langs den og fører de resulterende komplekser ind i testområdet, hvor lægemiddel-protein-ligamenterne er fastgjort. Da antistoffet fra det ankomne immunkompleks allerede er optaget af stoffet fra urinen, kan det ikke fæstne sig i testzonen og bevæger sig videre til kontrolzonen, hvor det binder sig til antiartsantistoffet og farver en strimmel på skalaen (positivt resultat).
Hvis der ikke er noget stof i bioprøven, bevæger antistofferne sig i urinen langs teststrimlen og forbliver frie. Når antistof-proteinkomplekset mødes i testområdet, bindes nogle mærkede antistoffer til det (den første strimmel vises), resten bevæger sig med urinstrømmen i kontrolområdet, hvor det også bindes til antiartsantistoffet og markerer den anden strimmel (2 strimler - negativt resultat). Hvis stregen vises i testzonen, men ikke i kontrolzonen (skal altid vises) - er testen forkert.
Hvis der ikke er noget stof i bioprøven, bevæger antistofferne sig i urinen langs teststrimlen og forbliver frie. Når antistof-proteinkomplekset mødes i testområdet, bindes nogle mærkede antistoffer til det (den første strimmel vises), resten bevæger sig med urinstrømmen i kontrolområdet, hvor det også bindes til antiartsantistoffet og markerer den anden strimmel (2 strimler - negativt resultat). Hvis stregen vises i testzonen, men ikke i kontrolzonen (skal altid vises) - er testen forkert.
Stofferne blev brugt af frivillige, der ikke tog noget psykoaktivt i en tilstrækkelig lang periode, og der blev taget urin til deres analyse. Her er resultaterne af eksperimentet.
Eksperimenter.
AMPHETAMINVigtigste metabolitter: amfetamin, 4-hydroxyamfetamin, 4-hydroxynorefedrin, 4-hydroxyphenylaceton, benzoesyre, hippursyre, norefedrin, phenylaceton.
.
COCAINE.
Vigtigste metabolitter: benzoylecgonin, ecgoninmethylester, ecgonin, norcocain, p-hydroxycain, m-hydroxycain, p-hydroxybenzoylecgonin, m-hydroxybenzoylecgonin.
Hvis du ser på testen til højre, kan du se, hvorfor teststrimlerne skal håndteres med et kritisk synspunkt. Den testede person har ikke for nylig brugt nogen PAS, bortset fra kokain.
HEROIN.
Vigtigste metabolitter: morfin, normorfin, hydromorfon.
MDMA / ECSTASY.
Vigtigste metabolitter: 3,4-methylendioxymetamfetamin (MDMA), 3,4-methylendioxyamfetamin (MDA), 4-hydroxy-3-methoxymetamfetamin (HMMA), 4-hydroxy-3-methoxyamfetamin (HMA).
Der findes MDMA/ecstasy-teststrimler, men de er sværere at finde. Amfetamin og metamfetamin blev fundet i urinen. Det skyldes, at de tilhører samme klasse, og at stofferne og deres metabolitter derfor er strukturelt ens. Skalaerne THC (cannabinoider) og OPI (opiater) på den anden test deltager ikke i eksperimentet (ikke aktiveret). Ifølge det venstre billede opdages disse stoffer ikke i forbindelse med brug af MDMA.
MEPHEDRONE.
Vigtigste metabolitter: mephedron, nor-mephedron, 4'-carboxy-mephedron, 1'-dihydro-mephedron, N-succinyl-nor-mephedron.
En interessant kommentar fra redaktørerne af webstedet https://www.zoomtesting.co.uk: "Nogle leverandører påpeger, at en metamfetamintest kan bruges til at opdage mephedron. Men det er ikke korrekt. Den kemiske struktur af meth og meph er forskellig, så methamphetamin-testen vil ikke være gyldig for mephedron". Nå, men lad os tjekke det ud.
Ud over standardstofferne blev der brugt endnu en teststrimmel til at teste for barbiturater. Der er tydeligvis noget galt med denne teststrimmel. Testen blev gentaget af en anden frivillig, som aldrig havde brugt barbiturater eller præparater, der indeholder dem, med et lignende resultat.
ALPHA-PVP (alfa-pyrrolidinovalerophenon).
Den anden linje i PCP-vinduet er næsten helt fraværende.
MARIJUANA.
Større metabolitter: tetrahydrocannabinol (THC), 11-hydroxy-THC, 11-nor-9-carboxy-THC. Cannabis er godt bestemt og altid kun i sit vindue "THC" (tetrahydrocannabinol), det er nok til at demonstrere på den enkleste test.
Konklusion.
Test har påvist stoffer i kropsvæsker i meget længere tid, end den psykoaktive effekt har kunnet mærkes. De er ret billige, har god følsomhed og er kun marginalt ringere end de metoder, der bruges i laboratoriet. Husk din sikkerhed - hvis der er behov for at tjekke din "renlighed" selv, vil ekspres-tests være uundværlige.
Last edited by a moderator: