Phencyclidin (PCP) og barbiturater
Phencyclidin (PCP), også kendt som "englestøv", er et dissociativt bedøvelsesmiddel, der ændrer opfattelsen, humøret og bevidstheden.
PCP virker primært som en NMDA (N-methyl-D-aspartat)-receptorantagonist. NMDA-receptoren er en undertype af glutamatreceptoren, som spiller en afgørende rolle for synaptisk plasticitet, indlæring og hukommelse. Ved at blokere disse receptorer forstyrrer PCP den normale glutamatsignalering, hvilket fører til en afbrydelse af forbindelsen mellem forskellige dele af hjernen og en betydelig ændring af bevidstheden. Ved at hæmme NMDA-receptorer reducerer PCP glutamats excitatoriske virkninger, hvilket fører til de "dissociative" virkninger, der er karakteristiske for stoffet. Brugere rapporterer ofte, at de føler sig løsrevet fra deres kroppe og virkeligheden, oplever hallucinationer og har ændrede opfattelser af tid og rum. PCP øger indirekte dopaminniveauet i hjernen. Dette menes at bidrage til stoffets euforiserende og forstærkende virkninger samt potentialet for afhængighed. Stigningen i dopamin kan også forårsage vrangforestillinger, paranoia og aggressiv adfærd. PCP påvirker også serotonin- og noradrenalinbanerne, men i mindre grad end glutamat og dopamin. Disse interaktioner kan bidrage til humørsvingninger, herunder angst, uro og depression.
Barbiturater er en klasse af stoffer, der virker deprimerende på centralnervesystemet (CNS), og som tidligere blev brugt i vid udstrækning på grund af deres beroligende, anxiolytiske (angstdæmpende), hypnotiske (søvnfremkaldende) og antikonvulsive egenskaber. Men på grund af deres store potentiale for misbrug, afhængighed og overdosering er de i vid udstrækning blevet erstattet af benzodiazepiner og andre mere sikre stoffer.
Barbiturater udøver primært deres virkning ved at øge aktiviteten af gamma-aminosmørsyre (GABA), den vigtigste hæmmende neurotransmitter i CNS. Det gør de ved at binde sig til et specifikt sted på GABA-A-receptoren, som er forskelligt fra benzodiazepinernes bindingssted. Denne virkning øger den tid, som kloridionkanalen forbliver åben, når GABA binder sig til receptoren, hvilket fører til større hæmmende effekter på neuroner. Ved at forlænge åbningen af kloridkanalerne tillader barbiturater flere kloridioner at strømme ind i neuronerne. Dette hyperpolariserer neuronmembranen, hvilket gør den mindre tilbøjelig til at udløse aktionspotentialer, hvorved neuronal excitabilitet dæmpes og fører til sedation, hypnose og antikonvulsive virkninger. Ved højere koncentrationer kan barbiturater direkte aktivere GABA\(_A\)-receptoren i fravær af GABA, hvilket er en af grundene til, at de er farligere end benzodiazepiner. De kan også hæmme excitatoriske neurotransmittersystemer som glutamat og forstyrre natrium- og calciumkanaler, hvilket yderligere nedsætter CNS-aktiviteten.
Eksempler på barbiturater
- Phenobarbital: Bruges primært som et antikonvulsivt middel til at håndtere anfald, især ved epilepsi. Det er et af de længst virkende barbiturater.
- Pentobarbital: Anvendes som beroligende og hypnotisk middel og i veterinærmedicin til aflivning. Tidligere blev det brugt til at behandle søvnløshed eller som præanæstetikum.
- Secobarbital: Blev engang brugt til behandling af søvnløshed og som beroligende middel før operation, men bruges nu sjældent, fordi der findes mere sikre alternativer.
- Thiopental (Pentothal): Et ultrakorttidsvirkende barbiturat, der primært bruges til induktion af anæstesi i kirurgiske omgivelser. Det var historisk kendt som et "sandhedsserum" på grund af dets hæmmende virkninger ved subanæstetiske doser.
Kombinationen af PCP og barbiturater er ekstremt farlig og kan føre til alvorlige, ofte livstruende, virkninger på grund af den synergistiske påvirkning af CNS.
- Dybdegående sedation og koma. Barbiturater er stærke beroligende midler, og når de bruges sammen med PCP, kan beroligelsesniveauet blive dybt og føre til koma. PCP's dissociative virkning kombineret med barbituraternes sløvende virkning kan nedsætte bevidstheden alvorligt, hvilket gør det vanskeligt eller umuligt at vække personen uden medicinsk indgriben.
- Kardiovaskulær kollaps. PCP kan forårsage øget hjertefrekvens og blodtryk, men når det blandes med barbiturater, som sænker blodtrykket, kan de kombinerede virkninger føre til uforudsigelige kardiovaskulære resultater. Det kan resultere i svær hypertension efterfulgt af pludseligt kardiovaskulært kollaps, der potentielt kan føre til hjertesvigt.
- Øget risiko for overdosering. Kombinationen af disse stoffer øger risikoen for overdosering betydeligt. Begge stoffer sænker tærsklen for overdosering, når de bruges sammen, hvilket betyder, at en dosis, der måske kan tolereres individuelt, kan blive dødelig, når de kombineres. Overdoseringssymptomer omfatter ekstrem forvirring, hallucinationer, kramper, åndedrætsstop og død.
- Forværring af psykologiske effekter. PCP er berygtet for at forårsage alvorlige psykologiske effekter, herunder hallucinationer, paranoia og voldelig adfærd. Når der tilsættes barbiturater, kan den beroligende effekt maskere brugerens ydre symptomer, men de underliggende psykotiske effekter kan forværres. Det kan føre til uforudsigelig og potentielt voldelig adfærd, da brugeren kan være mindre opmærksom på sine omgivelser, mens han eller hun stadig oplever intense hallucinationer og paranoia.
- Nedsat dømmekraft og koordination. Både PCP og barbiturater svækker motorikken og dømmekraften. Kombinationen kan resultere i ekstrem svimmelhed, ataksi (tab af koordination) og forringede kognitive funktioner, hvilket øger risikoen for ulykker og skader.
- Krampeanfald. Brug af PCP, især i høje doser eller i kombination med andre stoffer som barbiturater, kan sænke anfaldstærsklen og føre til kramper. Disse anfald kan være vanskelige at kontrollere og kan resultere i langvarig neurologisk skade eller død, hvis de ikke behandles hurtigt.
- Potentiale for neurologiske skader på lang sigt. Kronisk brug af begge stoffer, især i kombination, kan føre til varige neurologiske skader. Dette omfatter kognitive underskud, hukommelsesproblemer og en øget risiko for at udvikle vedvarende psykose eller stemningsforstyrrelser.
Alt taget i betragtning anbefaler vi at undgå denne kombination under alle omstændigheder.
Last edited by a moderator: