Dextromethorphan (DXM) og SSRI'er
Dextromethorphan (DXM) er en medicin, der primært fungerer som et hostestillende middel. Men til rekreative formål bruges det på grund af dets dissocierende effekt. Den nøjagtige virkningsmekanisme for DXM er ikke helt forstået, men man mener, at den involverer flere mekanismer i kroppen.
En af de primære måder, DXM virker på, er ved at fungere som en antagonist på NMDA (N-Methyl-D-Aspartat)-receptorerne i hjernen. NMDA-receptorer er involveret i overførslen af smertesignaler og hostereflekser. Ved at blokere disse receptorer hjælper DXM med at reducere hosterefleksen, hvilket fører til hosteundertrykkelse.
Ved at blokere NMDA-receptorer forstyrrer DXM den excitatoriske signalering i centralnervesystemet. Denne virkemåde kan sammenlignes med Кetamins. I stedet for selv at modvirke NMDA-receptorer direkte fungerer dextromethorphan som et prodrug, der omdannes til sin mere potente metabolit, dextrorphan, som faktisk formidler de dissociative effekter.
Derudover kan DXM også påvirke andre receptorer i hjernen, såsom sigma-1-receptorer, alfa-3-beta-4-nikotinreceptorer og serotoninreceptorer. I sidstnævntes tilfælde fungerer DXM som en ikke-selektiv serotonin-genoptagelseshæmmer.
Desuden øger DXM niveauet af adrenokortikotropt hormon (ACTH) og kortikosteron i blodplasmaet. På trods af at DXM er afledt af morfin, fungerer det ikke som en potent μ-opioidagonist som f.eks. kodein.
SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitors) er en klasse af medicin, der ofte bruges til at behandle tilstande som depression, angstlidelser og visse andre psykiske lidelser. SSRI'er virker ved at påvirke niveauet af serotonin i hjernen.
Serotonin frigives af en nervecelle og bevæger sig til en anden, hvor det binder sig til specifikke receptorer og overfører signaler mellem nervecellerne. Når signalet er sendt, optages serotonin igen af den første nervecelle gennem en proces, der kaldes genoptagelse.
SSRI'er virker ved at blokere genoptagelsen af serotonin, hvilket øger mængden af serotonin, der er tilgængelig i mellemrummet mellem nervecellerne (synaptiske spalter). Det giver mulighed for øget serotoninsignalering og kommunikation mellem nervecellerne.
Ved at øge serotoninniveauet hjælper SSRI'er med at regulere humøret og lindre symptomer forbundet med depression og angstlidelser. Det kan tage flere uger med konsekvent brug af SSRI for at opleve de fulde terapeutiske fordele. Eksempler på SSRI'er omfatter:
- Fluoxetin (Prozac): Det bruges til at behandle svær depression, obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD), panikangst og bulimia nervosa.
- Sertralin (Zoloft): Anvendes til behandling af svær depression, panikangst, social angst og obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD).
- Escitalopram (Lexapro): Anvendes til behandling af svær depression og generaliseret angst.
- Paroxetin (Paxil): Anvendes til behandling af svær depression, panikangst, generaliseret angst og social angst.
Samspillet mellem DXM og SSRI'er sker primært på grund af deres effekt på serotoninniveauet. Begge stoffer øger serotoninniveauet, og det gør, at vi kan forvente en øget risiko for udvikling af en farlig tilstand kaldet serotoninsyndrom. Dette opstår, når der er en overdreven ophobning af serotonin i kroppen, hvilket fører til symptomer som f.eks:
- Forvirring
- Agitation eller rastløshed
- Øget hjertefrekvens
- Højt blodtryk
- Udvidede pupiller
- Tab af muskelkoordination eller trækninger
- Stivhed i musklerne
- Kraftig svedtendens
- Diarré
- Hovedpine
- Rystelser
- Gåsehud
- I alvorlige tilfælde kan serotoninsyndrom være livstruende og forårsage komplikationer som kramper, uregelmæssig hjerterytme og bevidstløshed.
I betragtning af de komplekse og ikke fuldt undersøgte virkninger af begge komponenter i denne kombination kan andre bivirkninger forventes.
Hvis du tager SSRI'er som angivet af læger i form af et behandlingsforløb, er det værd at afslutte forløbet og vente på en pause på 2-3 uger, før du er opmærksom på rekreativ brug af DXM.
Alt i alt anbefaler vi at undgå denne kombination under alle omstændigheder.
Last edited by a moderator: