- Joined
- Jun 24, 2021
- Messages
- 1,643
- Solutions
- 2
- Reaction score
- 1,753
- Points
- 113
- Deals
- 666
Dextromethorphan (DXM) og opiater til indsprøjtning
Dextromethorphan (DXM) er et lægemiddel, der ofte findes i hostestillende håndkøbsmedicin. Dets primære anvendelse er at lindre hoste, men det har også psykoaktive egenskaber, der kan føre til misbrug.
DXM virker på sigma-1-receptorer i hjernen, som er involveret i at modulere neurotransmission og har en rolle i hosteundertrykkelse. Det reducerer hosterefleksen. Ved højere doser blokerer DXM NMDA-receptorer (N-methyl-D-aspartat). NMDA-receptorer er afgørende for synaptisk plasticitet og hukommelsesfunktion. Blokering af dem kan føre til dissociative effekter, som ligner dem, der fremkaldes af ketamin eller phencyclidin (PCP).
DXM hæmmer genoptagelsen af serotonin, hvilket øger niveauet i hjernen. Det kan give mild eufori og har potentiale til at forårsage serotoninsyndrom, hvis det tages sammen med andre serotonerge midler. DXM hæmmer også genoptagelsen af noradrenalin, hvilket kan bidrage til øget årvågenhed og energi.
DXM metaboliseres i leveren af enzymet cytokrom P450 2D6 (CYP2D6) til sin aktive metabolit, dextrorphan (DXO), som også har NMDA-antagonistiske egenskaber. Aktiviteten af CYP2D6 varierer fra person til person, hvilket fører til forskellige niveauer af følsomhed og risiko for bivirkninger.
Injicerbare opiater, også kendt som opioider, når man betragter både naturlige og syntetiske derivater, er en klasse af lægemidler, der binder sig til opioidreceptorer i hjernen, rygmarven og andre dele af kroppen. Disse stoffer bruges primært til smertelindring, men de har også et betydeligt potentiale for misbrug og afhængighed.
Opioide receptorer:
- Mu-receptorer (μ): Det primære mål for de fleste opioider, der er ansvarlige for analgesi, eufori, respirationsdepression og fysisk afhængighed.
- Delta-receptorer (δ): Bidrager til analgesi og kan modulere humør og følelsesmæssige reaktioner.
- Kappa-receptorer (κ): Involveret i analgesi, dysfori og hallucinationer.
Når opioider binder sig til disse receptorer, hæmmer de frigivelsen af neurotransmittere som substans P og glutamat, som er involveret i overførslen af smertesignaler. Denne binding udløser også frigivelse af dopamin i hjernens belønningsbaner, hvilket fører til en følelse af eufori, som kan bidrage til deres afhængighedsskabende potentiale.
Eksempler på injicerbare opiater
- Morfin: Binder sig primært til mu-receptorer og giver stærke smertestillende og euforiserende effekter.
- Heroin (diacetylmorfin): Krydser hurtigt blod-hjerne-barrieren og omdannes til morfin, hvilket giver intens eufori og analgesi.
- Fentanyl: Meget potent mu-receptoragonist, ca. 50-100 gange mere potent end morfin.
- Hydromorfon (Dilaudid): Ligner morfin, men er mere potent og giver effektiv analgesi og eufori.
- Oxymorfon: Potent mu-receptoragonist, der bruges på grund af sin stærke smertestillende effekt.
Kombination af DXM med injicerbare opiater kan føre til en række betydelige og potentielt farlige effekter på grund af deres overlappende og synergistiske virkninger på centralnervesystemet.
- Forstærket CNS-depression: Begge stoffer kan forårsage depression af centralnervesystemet (CNS), hvilket fører til svimmelhed, døsighed og nedsatte kognitive og motoriske funktioner. Når de kombineres, kan disse virkninger være mere udtalte, hvilket øger risikoen for ulykker og skader. Patienter kan opleve alvorlig sedation og nedsat dømmekraft.
- Depression af åndedrættet: Både DXM og injicerbare opiater kan forårsage respirationsdepression ved at undertrykke hjernestammens respirationscentre. Når de bruges sammen, kan denne effekt forstærkes betydeligt, hvilket øger risikoen for livstruende åndedrætssvigt. Dette er en primær bekymring i overdosis-situationer.
- Øget risiko for overdosering: På grund af den kombinerede nedsættende virkning på CNS og åndedrætssystemet er der en markant øget risiko for overdosering, når DXM og injicerbare opiater bruges sammen. Dette gælder især, hvis der tages højere doser af et af stofferne, eller hvis personen har en lav tolerance over for et eller begge stoffer.
- Yderligere bivirkninger: Andre bivirkninger kan være kvalme, opkastning, forstoppelse og urinretention. Langvarig brug eller misbrug af denne kombination kan føre til tolerance og afhængighed med øget risiko for abstinenser ved ophør.
- Metaboliske interaktioner: Individuelle variationer i lægemiddelmetabolismen, som især involverer cytokrom P450-enzymerne, kan ændre virkningerne af disse lægemidler. For eksempel metaboliseres DXM af CYP2D6, og personer med forskellige niveauer af dette enzym kan opleve varierende intensiteter af virkningerne.
- Serotonin-syndrom: Hvis man kombinerer DXM med opioider som morfin, kan det øge risikoen for serotoninsyndrom. Dette er en sjælden, men alvorlig tilstand, der er kendetegnet ved symptomer som forvirring, hallucinationer, kramper, ekstreme ændringer i blodtrykket, øget hjertefrekvens, feber, overdreven svedtendens, rysten, muskelstivhed, tremor, manglende koordination, kvalme, opkastning og diarré. Alvorlige tilfælde kan resultere i koma eller død.
Alt taget i betragtning anbefaler vi at undgå denne kombination under alle omstændigheder.
Last edited by a moderator: